SpeakUp er hele Kesko koncernens fortrolige indberetningskanal. Indberetningsskanalen er et vigtigt redskab til at opretholde medarbejderes, kunders og interessenters tillid til Kesko og K Group. Medarbejdere i K Group, samt leverandører, kunder og andre interessenter kan gennem SpeakUp indberette mistanke om handlinger i strid med gældende lovgivning, vores adfærdskodeks og andre forhold, der kan skade virksomhedens arbejdsmiljø eller omdømme. Medarbejdere bør primært indberette sådanne forhold til deres leder. Hvis det af forskellige årsager ikke er muligt, skal SpeakUp-kanalen i stedet benyttes. Alle indberetninger behandles fortroligt.
SpeakUp-tjenesten vedligeholdes af SpeakUp, et uafhængigt selskab. Ud over K Group benytter adskillige velkendte virksomheder det patenterede SpeakUp®-indberetningssystem.
Du kan gennem SpeakUp-kanalen indberettet mistanke om handlinger i strid gældende lovgivning og adfærskodekset K Code of Conduct og andre forhold, der kan skade virksomhedens arbejdsmiljø og omdømme. Bemærk, at kanalen ikke er beregnet til at indberette hastesager – f.eks. forhold, der truer den generelle sikkerhed.
SpeakUp-kanalen er heller ikke beregnet til brug for kunder, der ønsker at give feedback om kundeoplevelser. Sådanne sager vil ikke blive behandlet gennem SpeakUp.
Det er forbudt at lave bevidst falske indberetninger. Det kan få juridiske konsekvenser.
Indberetninger håndteres af personalet hos SpeakUp. De er underlagt strenge fortrolighedskrav. Det er umuligt for K Group at finde IP-adresser eller andre oplysninger relateret til indberetningen, som kan identificere afsenderen.
De indbereninger, der modtages via SpeakUp-kanalen, undersøges af Davidsen’s Head of Legal og Kesko’s Compliance & Ethics Officer. Keskos Chief Audi Officer har også adgang til indberetningerne. I undersøgelse, kan der være behov for hjælp fra myndigheder eller andre medarbejdere i organisationen.
Alle indberetninger undersøges under fuld fortrolighed. K Group garanterer, at de beskytter alle, der i god tro indberetter samt at man trygt kan gøre det uden at skulle frygte negative konsekvenser.
Selvom en undersøgelse kan kræve hjælp fra andre i organisationen, vil identiteten på den, der har lavet indberetningen, som udgangspunktet ikke blive afsløret - medmindre det er nødvendigt for selve undersøgelsen af det, der indberettes. I nogle tilfælde, især i forbindelse med HR-relaterede sager, kan det være umuligt at gennemføre undersøgelsen uden at dele oplysninger om den, der har lavet indberetningen til relevante medarbejdere og myndigheder, som er involveret i undersøgelsen.
K Group overholder al gældende lovgivning, herunder lovgivning om undersøgelse af indberetningen og beskyttelse af de indberettende personer. I overensstemmelse med Direktivet (EU) 2019/1937 fra Europa-Parlamentet og Rådet af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af Unionens lovgivning, er K Group forpligtet til at beskytte alle personer, der indberettet om overtrædelser af EU-lovgivningen. Ud over gældende lovgivning beskytter K Group også alle personer, der i god tro indberetter gennem SpeakUp-kanalen.
Indberetninger kan også afgives anonymt. Bemærk dog, at yderligere information kan være nødvendig for at kunne gennemføre en undersøgelse af det, der indberettes. Hvis indberetningen er anonym, og afsender ikke svarer på spørgsmål sendt via SpeakUp-kanalen, kan det være umuligt at gennemføre undersøgelsen.
Du kan enten lave indberetningen via telefon, app’en (SpeakUp by People Intouch) eller webtjenesten. Uanset hvad du vælger, anbefales det at skrive din indberetning ned på forhånd. Husk at inkludere alle relevante oplysninger for det forhold, der skal undersøges. Du kan lave indberetningen på dansk. Indberetningen bliver oversat, hvis nødvendigt.
Brug telefon - ring til følgende nummer: +45 43 31 09 61
Brug webtjeneste – brug linket: https://kesko.speakup.report/K-Group
I forbindelse med indberetningen, modtager du et sagsnummer. Det er meget vigtigt, at du skriver sagsnummeret ned. Sagsnummeret giver dig mulighed for at vende tilbage senere og læse eller lytte til svaret fra K Group. Hvis du angiver din e-mailadresse, vil du modtage en besked, når der svares på din indberetning.
Hvis du bruger telefonen, kan du efterlade din besked efter bippet. Sørg for at formulere din besked så klart som muligt. Når du er færdig, læg blot røret på.
Hvis du bruger webtjenesten, kan du enten skrive eller blot kopiere indberetningen ind. Når du er færdig, tryk på ‘send besked’-knappen. Når du har gjort det, kommer sagsnummeret og din besked op på skærmen, så du kan printe dem ud. Du kan også vedhæfte relevante dokumenter til din besked.
Du kan også anmode om et møde med Head of Legal, Mette Prangsgaard, for at diskutere din indberetning ved at ringe til + 45 30 25 12 63. Mødet vil blive arrangeret hurtigst muligt, og alt, der diskuteres i mødet, er fortroligt.
Du vil inden for en uge modtage en bekræftelse fra K Group. Når undersøgelsen er afsluttet, eller senest efter tre måneder, giver K Group dig resultatet eller en status på undersøgelsen. Hvis du har brugt telefonen, får du svaret via telefonservicen. Hvis du har brugt webtjenesten, vil du få svaret via webtjenesten.